TABALÍ
– Klassevin på kanten til ørkenen

Mens der er frodigt, tempereret og fugtigt i syd, består den øverste del af landet op til Peru af ørken. På grænsen til Atacamaørkenen ligger vinregionen Limarí Valley, og der er tørt som ind i … Ikke desto mindre lykkedes det for få år siden en vinproducent at opstøve en for Chile helt særlig jordbund, som opfostrer druer af en karat, der bliver til vin af den rigtig sjove slags.

Det er ikke til at forestille sig, at nogen skulle have held med at dyrke vin her, og sådan har indtrykket været de sidste mange kilometer på motorvejen, hvor vi nu har kørt i små fire timer mod nord fra Chiles hovedstad, Santiago. Den bjergrige horisont er ganske nøgen med få pletter af buskads hist og her, men tilsyneladende er det nok til at holde et par geder, der bevæger sig i terrænet, i live. Stendøde er til gengæld de får, som er blevet pelset og renset, og som nu agerer lokkemad fra vejsiden, hvor alternative slagtere i bogstaveligste forstand vifter med de aflivede kreaturer, i håb om at de efterhåndenfå bilister vil købe ind på vejen hjem. Den var højst sandsynligt ikke gået langs E45, men det her er Chile, og vi befinder os i grænselandet til ørkenen Atacama. Målet er vinregionen Limarí Valley, som indtil for få år siden kun producerede druer til almindelig konsum samt til spiritussen pisco, en slags grappa, som faktisk smager glimrende med en aromatisk profil fra de anvendte muskatdruer. Jeg er på tur med eksportchefen hos vinproducenten Tabalí, Christian Goich, og han vil vise mig, at den fattige jord kan huse vinstokke på en måde, der resulterer i særdeles betagende vine. Vi drejer af motorvejen, og kort før asfalt bliver til jordvej, bliver vi mødt af vitikulturisten Hector Rojas, der har det overordnede ansvar for vinmarkerne, som dog ikke er til at se for foden af bjerget. Først efter ti minutters kørsel ad kuperede bjergveje åbenbarer et utroligt landskab af vinmarker med navnet Talinay sig, og foruden det smukke syn i sig selv er der en god grund til, at Tabalí besluttede at plante vinmarker her. «Den typiske jordbund i Chile består af ler, men her lykkedes det os at finde meget kalkholdig jord. Lerholdig jords evne til at binde vand er meget god, og selv om det umiddelbart lyder godt for et tørt område som vores (blot 70-80 mm regn per år, red.), betyder det, at vinstokkene har tendens til at gro for meget og dermed glemmer at gemme næringen til druerne. I meget kalkholdig jord siver vandet nemmere igennem, og dermed er vinstokkede mere pressede. Derfor bruger de al næring og væske på druerne, og det giver øget koncentration til den endelige vin», siger Hector Rojas.

Koldklimavin

Tabalí plantede sine første marker tilbage i 1993, og i 2001 begyndte de at producere vin under eget navn. Talinay er med sine 86 hektarer kun en del er Tabalís marker, men det er helt klart dem, der gør producenten særligt interessant. Det er de eneste vinmarker i Chile, der er plantet i ren kalkstenjord, som er meget sjælden i Chile. Foruden udfordrende forhold for vinstokkene har den kalkholdige jord også den kvalitet, at den øger den inden for vinsproget såkaldte mineralitet, som ofte kommer til udtryk i form af salte smagsnuancer og en duft af våde sten. Samtidig er det interessant, at Talinay på trods af sin placering syd for Atacamaørkenen faktisk befinder sig i et køligt klima. Vinmarkerne ligger blot 12 kilometer fra Stillehavet, og stående på bjergtoppen er der en konstant og stædig vind, der er med til at sikre, at temperaturen her ikke overstiger 23,5 grader. Det betyder, at Tabalí høster sine druer to til tre uger senere end gennemsnitstidspunktet, og druerne er udsat for en langsommere, mere nænsom modning med høj naturlig syrlighed til følge. Særligt druesorterne Sauvignon Blanc, Chardonnay, Pinot Noir og Syrah klarer sig rigtig godt under disse forhold. Selve vinhuset ligger godt 20 minutters kørsel fra Talinay-markerne. Der er tale om en smuk, moderne bygning, hvis placering til gengæld rummer oldgammel historie. Helt tilbage før år 0 levede stammer af indfødte her, og Tabalí har ønsket at fortælle historien om, hvordan de levede, inden de spanske kolonister gjorde livet surt for dem og udryddede stammefolket. I vinkælderen har Tabalí derfor æret den lokale høvdingestemme med et lille museum, hvor blandt andet en 2.000 år gammel og forbløffende velholdt poncho af alpaca-uld er udstillet.

Fremragende vin

Gode historier gør det ikke alene, og produktet er nødt til at være af en vis kvalitet, og her skuffer Tabalí ikke. Som udgangspunkt er Chile herhjemme især kendt for kraftige, let sødmefulde og alkoholrige vine, men det image kan godt ændre sig, hvis flere smagte disse vine. «Vores ambition er at afspejle Limarís særlige terroir og klima. Derfor er vi forsigtige med at bruge for mange nye træfade, som afgiver mørke noter og en mere markant garvesyre. Vores terroir giver syrlige og friske vine med koncentration og kompleksitet, og det skal ikke overskygges af fadsmag», siger Felipe Müller, chefvinmager hos Tabalí. Elegance og friskhed er præcis, hvad vinene rummer. Flere af vinene har vundet priser, heriblandt Syrah Reserve Especial, der i 2008-årgangen blandt 650 topvine for et par år siden blev kåret til Chiles bedste vin af et dommerpanel, der bestod af nogle af verdens mest respekterede vinanmeldere. Vinen er også særdeles tiltalende med et lethed og elegance, man sjældent ser for den normalt kraftige drue fra Rhone-dalen, og til 129 kroner er det et decideret fund. Også 2013 Talinay Chardonnay imponerer med sin præcist docerede fadnoter, der mere giver fylde end deciderede noter fra træet, og med den ranke, opfriskende syre er der rigtig meget vin at komme efter. Præcis det samme gælder pinot noiren fra samme sted, der brillerer med en særegen personlighed præget af kalken og de friske vinde, der knytter den til netop Limarí Valley. Generelt er vinene rørende billige i forhold til kvaliteten, og det bør man udnytte, så længe chilensk vin endnu ikke betragtes som en del af eliten herhjemme.

ERRAZURIZ
– på højde med de bedste i Bordeaux

Ritz-Carlton i Berlin, 23. januar 2004. Denne dag symboliserer et vendepunkt i Chiles vinhistorie. Opfattelsen har i de seneste mange, mange år været, at de fem 1. Cru Classé-vine fra Bordeaux, Chateau Lafite-Rothschild, Haut- Brion, Mouton Rothschild, Chateau Marqaux og Chateau Latour, var resten af verdens cabernet sauvignon-baserede vine overlegne. Sådan er det stadig den dag i dag, men på netop Hotel Ritz-Carlton i Berlin blev der for godt 11 år siden pillet ved den opfattelse, da ejeren af det chilenske vinhus Errazuriz, Eduardo Chadwick, satte sig for at udfordre de franske topvine med sine egne. Han havde prøvet alle former for markedsføringskampagner, men det rokkede ikke ved, at hans topvine havde svært ved at etablere et renommé på niveau med de store bordeauxer. Han var stærkt inspireret af en smagning i Paris tilbage i 1976, hvor de største franske vine dystede mod deres ditto fra Californien, og de amerikanske vine klarede sig særdeles godt mod de franske. Noget lignende måtte være muligt for de chilenske vine, tænkte Chadwick. Mere end 30 af Europas mest anerkendte smagere var inviteret til en blindsmagning, hvor de ikke kendte rækkefølgen eller de specifikke vine, de skulle smage. De vidste blot, at de skulle smage de største vine fra Bordeaux, Toscana og Chile. Eduardo Chadwick vidste, at han risikerede at udstillesine vine mod de på papiret overlegne modstandere, men da resultatet blev råbt op, var det til stor overraskelse for alle. Viñedo Chadwick 2000 tog førstepladsen, mens Seña 2001 tog andenpladsen. Chateau Lafite-Rothschild 2000 tog fjerdepladsen, mens Chateau Marqaux 2001 og Seña 2000 delte fjerdepladsen blandt de 16 vine. Errazuriz løb altså med de to øverste pladser blandt verdens bedste vine, men det kunne jo være en tilfældighed. Derfor blev smagningen afholdt i de kommende år intet mindre end 20 gange rundt i verden, og selv om vinene fra Errazuriz ikke tog førstepladsen hver gang, var de stabilt med i toppen ved hver eneste smagning.

Betagende omgivelser
Errazuriz har fem topvine: Don Maximiano, Viñedo Chadwick, La Cumbre, KAI og Seña, og sidstnævnte kommer fra marker, som har været dyrket biodynamisk siden 2005. Alle vinene kan betragtes, når man besøger producentens smukke hovedbygning i landsbyen Panquehue i Aconcaqua Valley, der ligger i den centrale del af Chile en god times kørsel nord for Santiago. Aconcagua Valley er kendetegnet ved at ligge i Andes-bjergene, hvor de blå druesorter nyder godt af den stabile varme. Området består også af en kyststrækning, og her ligger vinmarkerne blot 12 kilometer fra Stillehavet, som sender kølig vind mod land. De giver friske og sprøde hvidvine med et naturligt højt syreniveau, og her satser Errazuriz især på druen Sauvignon Blanc. Man skal lede efter områdebetegnelsen «Aconcagua Costa», og vinene derfra er ofte meget aromatiske med tropisk frugt som dominant i næsen. Errazuriz har dog også succes med røde druer nær kysten, hvilket deres Aconcagua Costa Syrah 2012 er et tydeligt bevis på; nelliker og andre julekrydderier i næsen, og i munden udviser den en overraskende venlighed med bløde tanniner, stor saftighed og sager af salt karakter, som sender associationer i retning af briserne fra Stillehavet.

Friskere stil
Før i tiden brugte Errazuriz udelukkende nye egetræsfade til deres bedste vine, men tendensen er vendt i løbet af de seneste 10 år, så i stedet for den kraftige og meget tanninrige stil, søger Errazuriz nu et mere frugtigt og rent udtryk med mere friskhed. Det er topvinen Don Maximiano 2012 (550 kr.), der er opkaldt efter stifteren, Don Maximiano Errazuriz, et godt eksempel på. Mens den tidligere udelukkende blev lagret på nye fade, udgør disse i den senest frigivne årgang kun 65 procent. Resultatet er en frugtkoncentreret rødvin hovedsagligt på cabernet sauvignon med en lang, lang eftersmag og en delikat, let sødme, der runder vinen flot af i munden. Den markante syre giver samtidig vinen friskhed, og den fremstår på mange måder komplet – et oplagt bud på en vin, der er værd at teste blindt mod de store bordeauxer.

MONTES – når Feng Shui går i vinen

Aurelio Montes var en af pionererne, da han for 25 år siden sammen med sine tre partnere etablerede Montes i Colchaqua Valley. Han ville vise, at chilensk vin kunne mere end det, verden hidtil havde set. Det gik godt, og i dag er Montes kendt som et af Chiles bedste vinhuse. Hele vineriet er omgivet af små foranstaltninger, der vidner om, at Montes tror på Feng Shui som en metode til at opnå bedre vine. Om det er det, der gør det, er svært at sige, men vinene smager under alle omstændigheder virkelig godt.

Det er som at stå i et tempel, når man betragter fadene, der ligger i en stor halvcirkel på flere plateauer, der tager sig ud som tilskuerrækken i et amfiteater fra oldtiden. Fra højttalerne lyder en musik præget af rungende stemmer, der giver forestillingen af at overvære en gudstjeneste i et munkekloster. «Vi spiller musik med positive vibrationer for vinen, fordi vi tror på, at det bringer dem i balance,» siger eksport- og PR-manager, Dennis Murray, hvis far var med til at etablere Montes for 25 år siden sammen med Aurelio Montes, der ønskede at vise, at Chile kunne meget mere end at producere billig, ligegyldig vin. De nye egetræsfade har alle en rød stribe hele vejen rundt. De er farvet med vin, og det skyldes, at farven rød bringer god karma ifølge Feng Shui, den filosofiske teori, hvis formål er at skabe harmoni mellem mennesket og dets omgivelser. Flere af den slags små finurligheder går igen i hele bygningen som et bevis på, at Montes ikke alene beror sin succes på videnskabelige fremgangsmåder inden for vinproduktion.

Bæredygtig tilgang
Mens Tabalí i Nordchile har tørken som sin værste fjende, har Montes i syd det nemmere på den front. Vi befinder os i Colchagua Valley, der ligger cirka tre timers kørsel syd for Santiago. Landskabet er her langt mere frodigt og grønt, fordi der er mere regn, og det skaber nemmere vækstbetingelser for vinstokkene. Dalen er ligeså velsignet af de kølige briser fra Stillehavet, som sikrer, at druerne ikke koger over. Det gør ikke Colchagua Valley til et koldt sted på nogen måde, men det skaber nogle muligheder. Montes har et stort fokus på bæredygtighed. For de fleste vinproducenter i Chile er det utænkeligt ikke at vande markerne, men Montes har med flere af deres vine bevist, at det kan lade sig gøre at dyrke vin uden at benytte sig af vanding. «Det er en generel opfattelse, at det ikke kan lade sig gøre, men det er lykkedes for os. Det giver et lavere udbytte, så man har brug for mere plads til den samme mængde vin; men vi tror på, at det er bedre for vinene og miljøet,» siger Dennis Murray, der forklarer, at man skal kigge efter «Dry farmed» på etiketten, hvis man vil have fat i de vine, der er fremstillet uden brug af kunstig vanding. I stedet for at fælde de store træer, som altid har stået på skråningerne, og dermed give mere plads til vinstokkene har Montes bevaret dem for at sikre det naturlige miljø, og faktisk har det samtidig en meget positiv effekt. «De store rovfugle sætter sig i træerne, og de skræmmer de små fugle, som spiser druerne, væk. Vi har også masser af bier, som sikrer, at vores marker ikke bliver overtaget af sukkersultne hvepse,» siger Dennis Murray. Al bevægelse af druematerialet foregår via tyngdekraften, således at vinen ikke skal udsættes for pumpning undervejs i processen. Det betyder, at sorteringen foregår på toppen af det flade tag på Montes-bygningen. Det giver sorteringspersonalet en spektakulær udsigt fra kontoret med bjerge, der er prydet med vinmarker, til alle sider. Den relativt store bygning ligger trygt i dalen, og de omkredsende bjerge giver en fornemmelsen af at være i midten af en stor gryde, hvor solen bager. Fascinerende.

Stor vin
Feng Shui og ideer om bæredygtighed gør ikke en god vin alene, men heldigvis taler vinene deres eget tydelige sprog. En smagning af 12 af husets bedste vine viser, at niveauet er meget højt. Generelt er vinene fra Montes i den kraftige ende med stor koncentration og masser af tannin, som kræver, at man spiser mad til. Det er også vine, der viser stort lagringspotentiale, og køber man vine fra Alpha-serien, som rummer husets topvine, bør man ikke være nervøs for at lade dem blive 10 år gamle, før man drikker dem. Nogle vine udmærkede sig især. Montes Alpha Malbec 2012 (179 kr.) er en blanding af malbec fra indlandet og kysten, og det har resulteret i en vin i flot balance mellem varme og kølighed; beroligende næse, der virker afslappende, og i munden har den stor power med markante tanniner, der vidner om, at den endnu er ved at finde sig selv. Fløjlsblød er til gengæld Montes Alpha Syrah 2012 (179 kr.), der gør sig bemærket ved både at rumme elegance og stor koncentration. En rigtig flot vin til prisen, som vil gå til mørke kødretter såvel som alene i lettere afkølet tilstand. Monumentalt bliver det, da proppen ryger af husets nylancerede topvin Taita 2007, der primært består af cabernet sauvignon. Der er kun produceret 3.000 flasker på tre hektarer, og derfor er prisen på 1.500 kroner også forståelig, især når man smager den. Næsen råber stor bordeaux med et lille hint af Chile i form af rød peberfrugt, som afslører carmenere-druens tilstedeværelse. I munden er den vægtløs, faktisk svævende, og har intet at gøre med de mere kraftige cabernet sauvignoner, man ellers finder fra Chile. Feng Shui eller ej – Montes laver vin på niveau med de bedste europæere.